Cootie Catcher

Brudenell præsenterer... Der findes en alternativ virkelighed, hvor alle tjener en løn, der kan leve af, og hvor de reneste busser, du nogensinde har set, ankommer hvert andet minut. Hvor de mest intense sange handler om at erklære din kærlighed til en forelskelse i æbleplantagen, og hvor blide følelser og kaotisk energi er uadskillelige bedste venner. Dette er den tidslinje, hvor cootie catcher føler sig helt hjemme. Det Toronto-baserede firemands-band udstråler både sårbarhed og uindskrænket begejstring og skaber et lydlandskab, der giver den åbne, hjertelige ømhed i twee-pop ekstra kraft med spiraliserende synths og euforiske elektroniske toner. Deres nye album Something We All Got er den mest tydelige og levende udgave af cootie catchers vision til dato – med sange fulde af sødme, nervøsitet og forventning, som stråler ubeskyttet ud. Efter tidligere primært at have udgivet musik lavet i kældre er Something We All Got bandets første flirt med studioptagelser. Kanterne er stadig skarpe, dog, med dele sammensat af velkendte lo-fi-metoder og sjove, personligt udvalgte samples, der siver ind i produktionen. Lydbilledet er eksplosivt og optimistisk med euforiske guitarer, boblende synth-linjer, hurtige live- og programmerede trommer og konstant sammenstød af lyde i alle afskygninger. cootie catcher har tre sangskrivere – Sophia Chavez (vokal, synth), Anita Fowl (vokal, bas) og Nolan Jakupovski (vokal, guitar) – alle med unikke stemmer, men som formår at overlappe i deres tekster om fælles temaer som at navigere i grænselandet mellem romantiske og platoniske relationer, deres bys sociale scener samt både de nære oplevelser ved at spille i et band og de større udfordringer med at leve under senstadiet af kapitalismen. Glæden berører stadig hver en krog af Something We All Got. 'Quarter Note Rock' springer rundt i rummet med klingende guitarakkorder, skæve samples og samspil mellem breakbeat-loops og yndefulde live-trommer. Det er et udbrud af positivitet trods tekster om, hvor skuffende det kan være at møde sine helte. Et smilende electro-pop instrumental understøtter den smertefulde nødvendighed i at træde væk fra en næsten realiseret kærlighed i 'Gingham Dress', en sang, der vender temaer om hjemmet som baggrund for den knuste, håbløse hengivenhed. Den ’ikke-konfronterende hymne’ 'Puzzle Pop' kaskader og svæver gennem en undersøgelse af at måtte stille større krav til andre, før den afsluttes i en virvel af samples. cootie catcher triller ned ad bakker og springer gennem brændende bøjler i hele Something We All Got uden nogensinde at dæmpe de stærke følelser, der driver sangene. Der findes en mærkbar spænding mellem bandets ophidsende lydlandskab og de rå, ofte urolige følelser, der udtrykkes, men det er netop en essentiel del af det, der gør dem unikke. I stedet for at gemme sig er cootie catcher frygtløst direkte, de løber fuld fart mod enhver forvirring og begejstring og omfavner den virkelighed, de befinder sig i.